Horsens Fysioterapi og Træning

Torstedsalle 90 - Torsted

DK-8700 Horsens

Tlf.: 45 +75622110

Mail: fysio@horsensfysioterapi.dk

  • White Facebook Icon

Åbningstider

Mandag - torsdag 8.00 - 18.00

Fredag 8.00 - 16.00

Louise Ballegaard Graabæk

Fysioterapeut, Bsc. Personlig Træner PT

Interesser og styrker

Min interesse for faget er bred, men jeg har altid haft en særlig interesse for muskuloskeletale lidelser. Herunder hører min store interesse for ryg,- nakke,-skulder, - og fodrelaterede problematikker.


I min behandling har jeg mennesket i fokus, og jeg arbejder med en helhedsorienteret behandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Mit mål er at inddrage patienten så meget som muligt, så han/hun opnår en forståelse af årsagen til problemet og hvad der skal til for at blive og kunne holdes skadesfri. Dette er en af grundene til, at jeg prioriterer træningsterapi højt i min behandling. Endvidere kombinerer jeg med den manuelle del af faget, hvor jeg bruger mine hænder til at undersøge og behandle.


Da jeg er meget nysgerrig i faget og da man i min optik aldrig bliver ”færdig” som fysioterapeut, tilstræber jeg kontinuerligt at udvikle mine kompetencer. Jeg påbegynder på en efteruddannelse i Muskuloskeletal Fysioterapi til efteråret 2015, hvor uddannelsen har til formål at højne min kliniske ekspertise inden for diagnosticering og behandling af muskuloskeletale problematikker.


Personligt

Personligt er jeg meget sportsinteresseret, og jeg kan ikke undvære sporten i min hverdag, hvor jeg bl.a. spiller divisionshåndbold. Udover håndbolden løber og cykler jeg – både mountainbike og landevejscykling. Jeg er en person, der godt kan lide der sker noget omkring mig, og jeg bruger generelt meget tid sammen med venner og familie.