Horsens Fysioterapi og Træning

Torstedsalle 90 - Torsted

DK-8700 Horsens

Tlf.: 45 +75622110

Mail: fysio@horsensfysioterapi.dk

  • White Facebook Icon

Åbningstider

Mandag - torsdag 8.00 - 18.00

Fredag 8.00 - 16.00

Formthotics Formthotics indlægssåler øger komforten og forebygger skader og smerter i fødder, ben, knæ og ryg, selv ved ekstreme belastninger. Indlægget består af formstøbt skumplast, der ved opvarmning tilpasses individuelt på få minutter, og trods høj kvalitet koster det under en fjerdedel af et ”normalt” hårdt indlæg. Som del af tilpasningen kan der gennemføres yderligere undersøgelser, der sikrer, at indlægget passer 100 procent til dig. Indlægget findes i flere fleksible udformninger, så det kan bruges i forskellige typer fodtøj, fra vandrestøvler, sportssko og arbejdssko til dagligdags fodtøj og selskabssko.

 

25 års udvikling

I mere end 25 år har den innovative læge Charlie Baycroft videreudviklet sit helt unikke indlæg, Formthotics, til glæde, gavn og velbehag for et stadigt stigende antal brugere verden over. Udgangspunktet for opfindelsen er, at stort set alt fodtøj masseproduceres, og derfor mangler foden den naturlige og nødvendige støtte, især ved belastning, som f.eks. ved sport eller arbejde.

 

Afhjælper og forebygger skader

Den danske importør Niels Jørn Jensen, Sports Pharma, oplyser, at omkring 80 procent af de smerter, vi oplever i skinneben,knæ, lænd og ryg stammer fra fødderne, og at indlæggene kan afhjælpe og forebygge disse skader. Charlie Baycroft fandt i 1980’erne frem til et fleksibelt materiale, der kan formes individuelt efter foden på et øjeblik, til gengæld holder indlægget formen for altid, når det først er tilpasset foden og fodtøjet.

 

Elitesport, fritid eller arbejde

Indlæggene kan gøre en positiv forskel for alle, som anvender fodtøj, uanset om der er tale om elitesport, fritid eller arbejde.

 

Undersøgelser og tests viser, at Formthotics mindsker risiko for skader, giver øget komfort og i en lang række tilfælde reducerer allerede opståede skavanker i fødder, ben og ryg. Resultaterne af danske undersøgelser kan ses på Sports Pharmas hjemmeside; www.sportspharma.dk, hvor du også finder yderligere information om Formthotics System og en komplet liste over forhandlere i Danmark.

 

Det er kendt fra løbeverdenen at løbere med tendens til hyperpronation kan få smerter i foden, achillesener, skinnebensbetændelse, knæsmerter og smerter i hofte, lyske og ryg som følge af fejlbelastningen.´Derfor kan en god løbesko, der tager hensyn til løbestilen, være med til at forhindre løbeskader. Det er vist i undersøgelser, at indlæg i løbesko kan være med til at reducere forekomsten af knæsmerter hos op til 75% af alle løbere.

 

Et indlæg/ortose skal udfylde hulrummet mellem fodsålen og skoens indersål, når foden og benet placeres i en optimal stilling. Det hjælper foden og benets strukturer til bedre at absorbere stød i kontakten med jorden. Balancen optimerer og hjælper foden til at være en stiv og effektiv løftestang for kroppen. Foden og benet kan ikke fungere effektivt, hvis der er for meget ”pronation”. Det forhindrer en god ortose.

 

Hos fodboldspillere ses ligeledes overbelastningsskader i form af achilleseneproblemer, skinnebensbetændelse, knæsmerter og lyskeproblemer. Fodboldsstøvlen er som udgangspunkt meget hård i sålen og uden særlig indbygget stødabsorbering/ støddæmpning. Den medfølgende indlægssål er uden mulighed for tilpasning til spillerens fod. Derfor ville det være naturligt at forsyne støvlen med indlæg og herved øge pasformen og støddæmpningen og derved mindske skadesrisikoen.

 

Til det formål kan man anvende forskellige typer indlæg, f.eks. Formthotics®, der forhandles af Sportspharma. Til sportsskoen/fodboldstøvlen er der udviklet en lidt tyndere version af sålen, så foden ikke kommer for højt op i støvlen. Sålen er lavet af formstøbt EVA-skum og lægges i støvlen efter måltagning. Støvlen med sålen i varmes op og herefter tages støvlen på og sålen former sig efter foden.

 

Undgå overbelastning hos børn og unge

Jeg har været holdlæge for Dame Junior DM pigerne i Vejle Boldklub gennem to år. Disse piger er i alderen 14-17 år og spiller fodbold 4 gange om ugen, dvs. med en relativt høj belastning. Vi har i forbindelse med hver opstart på sæsonen gennemgået alle pigerne ved en screening og undersøgt dem for skader og evt. fejlstillinger, der kunne indikere problemer. Der er givet vejledning til alle de piger, der havde eksisterende problemer og de er anvist optræningsøvelser rettet mod det specifikke problem. Der er en gang om ugen et specielt styrketræningsprogram, som alle pigerne deltager i.

 

Min erfaring er, at der er færre problemer med overbelastningsskader hos pigerne end tidligere set og især er der færre problemer med forreste knæsmerter, som en del af pigerne har døjet meget med. Sålen mindsker tendensen til hyperpronation og gør således, at belastningen omkring knæet mindskes. Dette er også vist i undersøgelser blandt løbere.

 

Jeg har ikke modtaget økonomisk tilskud fra Sports Pharma for dette indlæg, men blot ønsket at udbrede kendskabet til brugen af indlæg og herved evt. være med til at nedbringe forekomsten af overbelastningssskaderne hos vore børn og unge. Til dette formål er Formthotics ® såler et glimrende og relativt prisbilligt produkt.

 

Bent Lund

Overlæge, Speciallæge iOrtopædisk kirurgi

 

En succes for kvindelandsholdet

Udtalelse vedr. brugen af Formthotics indlægssåler i DHF dame-A regi.

 

De fleste spillere på det danske kvindelandshold i håndbold har gennem flere år brugt Formthotics indlægssåler i dereshåndbold- og løbesko.

 

Individuel

”Da vi på kvindelandsholdet startede med at benytte Formthoticssålerne, var det som led i behandlingen af overbelastningsskader i fødder, underben, knæ og ryg. Da sålerne viste sig effektive, blev de i løbet af kort tid ikke kun et vigtigt led i behandlingen, men også i forebyggelsen af disse tilstande.

 

Samtidig har indlægssålerne været med til at sikre, at spillerne bedre har kunnet overkomme de store træningsmængder, der har været nødvendige for deres håndboldmæssige udvikling og for at opnå succés. I dag tilbyder vi rutinemæssigt landsholdsspillerne individuelt tilpassede Formthoticssåler til deres håndbold- og løbesko, og langt størstedelen af spillerne tager imod tilbuddet.

 

”Glem ikke at.. fodtøjet er en vigtig del af håndboldspillernes personlige udstyr – måske den vigtigste!

 

Gorm Helleberg Rasmussen

Fysioterapeut for Dansk Håndbold Forbundskvindelandshold 1985-2006.

(Kilde: Sportspharma.dk)

Formthotics

Formthotics indlægssåler øger komforten og forebygger skader og smerter i fødder, ben, knæ og ryg, selv ved ekstreme belastninger.